
少年 T は臆病ではあったが、Det var også grusomt。Når jeg legede med venner, blev jeg nogle gange lidt genert og tumlede bag min ryg.、一人になると大胆になり、Overraskende nok havde han ingen problemer med at dræbe levende ting.。
彼の獲物の多くは小動物、Den mest almindelige var frøer.。Når sneen smelter、Frøer vrider sig overalt ud af ingenting.。Skyd den med en håndlavet sløjfe。Pilen er en stilk af pampasgræs、Der var mange rundt omkring。skær den i en skarp vinkel med en kniv、Hvis du stikker den ned i den løse jord, kommer der mudder ind i fordybningen inde i stilken.、先端部だけ適当に重くなる。Pile flyver ikke godt, medmindre de har en tung spids.。
mærkeligt nok、カエルを殺しているという意識は、彼の中に全然浮かばなかった。Jeg koncentrerede mig snarere om at skyde pilen præcist.。En frø er en formidabel fjende、For ham var frøen bare et langsomt bevægende mål.。Og det var ikke kun hans spil.。Alle mine venner har sløjfer, som de selv har lavet.、På samme måde skal du bruge en frø som øvelsesbord.、De konkurrerede entusiastisk med hinanden for at forbedre deres bueskydningsevner.。やがて暖かくなり、Når du hører frøens stemme komme fra rismarken、Jeg glemte helt om buen og frøen, der blev skudt.、小魚を追うのに夢中になった。
小魚もまた彼の遊び道具の一つに過ぎず、For ham var det ikke et ``levende væsen'', men et ``bevægende objekt'' kaldet en ``fisk''.。Lidt anderledes end en frø、Nogle gange tager jeg det bare med hjem og spiser det.。Det meste af tiden er det kun op til det punkt, hvor du fanger en fisk.、han var ikke interesseret。Efter fangst、Jeg huskede ikke engang, hvad jeg gjorde med den lille fisk.。lige for at fange。hurtigere、Jo sværere er det at fange、Den lille fisk vakte hans interesse.。fanget små fisk、Den vrider sig voldsomt i min hånd、Den kildrende fornemmelse gjorde ham ekstatisk.。Og bittesmå skæl skinner i slimet、Skønheden i de svagt opståede pletter、Jeg tænkte ikke engang på ordet smuk, jeg følte det.。
Efter at være blevet lidt ældre、Målbyttet er også blevet større.。Frøer og små fisk er allerede dimitteret.。素潜りと魚釣りの時期を過ぎ、アケビや山葡萄も終わって冬になると、T たちは野ウサギを狙うようになった。それは肉も毛皮も確かに有用であり、それを目的に彼の友人たちも雪の中を歩きまわっていたが、彼の興味の中心はやはりそれを捕まえるまでであった。獲物の生態を調べ、その能力を上回る方法で捕まえること。それが T の願いであり、理想だった。ほかの少年たちがウサギ狩りにも飽きて山へ行かなくなるころ、とうとう狐が彼の対象になった。
狐は、彼の相手にふさわしい警戒心と周到さ、そして知力とパワーを持っていた。すぐに彼は狐の能力に驚嘆し、一種の憧れにも近い感情を持ちはじめた。この美しくも優れた獲物を自分だけの力で捕らえたい、その一方でどうか自分が仕掛けた罠を凌ぎ、生き延びてほしい。そんな矛盾した感情を狐に対して持つようになっていった。
「罠にかかったらどうしようか。」今度は彼も、捉えたあとのことを真剣に考えないわけにはいかなかった。いま彼の狙っているのは、足跡の大きさから考えて、ある程度の大物だと予想していた。おそらく中型の犬くらいはあるだろう。祖父の部屋の長押にぶら下がっていた、自分の身長ほどもある大きな狐の襟巻を彼は思い浮かべた。―あれより大きいかも―そいつが罠にかかったときの、死に物狂いの抵抗を T は想像した。「逃がしてやるのが一番危険で難しい。」彼は何度も頭の中で、うまく逃がしてやる方法をシミュレーションしてみたが、うまい方法が思いつかなかった。鋭い牙で噛まれ、自分も大怪我をする可能性の方が大きい。―手早く殺すしかないが、どうやって?
獲物の逃げ場をせばめ、足場の悪いところに追い込んでいる以上、自分の足場の幅もぎりぎり、斜めでしかも凍っている。足が滑れば足元の深い淵の中へ自分が落ちてしまう。棍棒で殴り殺すにしても、すぐ頭上には細い枝が網の目のように絡み合っている。―棍棒を振り上げるスペースは無い―彼はその場面を脳の奥の方でゆっくり、精細なビデオで検証するように繰り返していた。
少年 T のお話はここまで。わたしの夢の中で T は今でも時々獲物を追っているが、もう捕まえる気持ちはないらしい。けれど彼らを追い詰めるまでの緊張感と、それを逃れていく動物たちの本当のカッコよさに、いつまでも夢から覚めたくない思いがある―夢の覚め際にかならず T はそう言うのである。