絵画教室の人々−1

ウィリアム・ブレイク 憐れみ 水彩
ウィリアム・ブレイク 憐れみ 水彩

*Dette er en fiktiv historie。har ingen relation til nogen virkelig person。Bliv ikke sur, hvis du ligner nogen。

Jeg kan godt lide at male。Da jeg var barn, blev jeg smigret og fik at vide, at jeg var god til det.、Jeg kan huske, at jeg tegnede så hårdt, fordi jeg fik ros.。Min skolelærer satte den i en udstilling uden for skolen, og jeg modtog en masse certifikater.、Som skoleåret skrider frem、Af en eller anden grund, bare ved at tegne, begyndte jeg at mærke hvide øjne fra dem omkring mig.。Jeg kan nu føle mine forældre glade bare ved at åbne mine bøger og notesbøger.、Før jeg vidste af det, holdt jeg op med at tegne.。...og jeg glemte maleriet.。

Efter ti år、tænkte jeg pludselig。Slægtninge sagde også ting som: ``Du er et egoistisk barn.''、Jeg havde det sådan, så jeg trak på skuldrene.、Faktisk langt fra at være egoistisk、Måske har jeg levet mit liv med at holde tilbage på det, jeg ville.。Jeg lægger altid mærke til ting senere end andre mennesker.。

Vejen til Gejutsu er stejl og lang (tilsyneladende)。Hvis du ser på den lange rejse, er der nok ikke den store forskel på dig og os.、Når læreren skriver en pensel på sædet ved siden af ​​mig,、Pludselig kan jeg se noget tydeligt。Jeg er vel allerede blevet hjernevasket af lærerens tegninger.。Ved veteraner det?、"herrer、Er det ikke lidt godt? ” på en trodsig måde.。Er du virkelig tilfreds?、Sætter du en barriere op, der siger "ingen grund til at gribe ind"?、Dybde, der ikke kan ses af nytilkomne。

Jeg kan ikke opføre mig sådan her。Af en eller anden grund undskylder jeg, så snart jeg ser lærerens ansigt.。"Undskyld mig。Jeg kan bare ikke tegne, som jeg vil."。Hvis du kan tegne, som du vil, behøver du ikke at gå i undervisningen.、Min mund siger det stik modsatte af, hvad der er i mit hoved。Jeg kan ikke kontrollere mine egne ord。Jeg ville blive glad, hvis mine hænder kunne tegne billeder på egen hånd i stedet for min mund.、Det ser ud til, at mine hænder rører ved børster (og knive, støvsugere og vaskemaskiner).、Han er åbenbart genetisk svag.。Det er ikke min skyld。

 

 

「ばか!」

飛ぶ男 P20 2013
飛ぶ男 P20 2013

Der er en dreng, der ikke kan trykke ordentligt på knappen.。

Selv et barn yngre end det barn kunne gøre det ordentligt.、Det er ikke fordi drengen var for ung。

Drengen trykkede på den forkerte knap for første gang.。Jeg troede, at jeg præcis kopierede den voksnes gestus, men、Efter at have forstået operationen fuldt ud, trykkede jeg på knappen.、Knapperne og knaphullerne var slukket med én.。

Han knappede hurtigt alle knapperne op、Jeg lavede det om。Men knapperne skiftede igen én efter én.。han bliver stædig、Jeg ringede tilbage mange gange, men、Hver gang ville knappen ikke fungere.。

ingen、Faktisk er vi kommet ret godt ud af det flere gange.。men、Han kan ikke acceptere, at det er sket tilfældigt.、Jeg ville vide hemmeligheden bag at sikre en perfekt pasform.。

det er til ham、Det var et meget vanskeligt problem。Jeg undrede mig over, hvorfor de andre børn altid gjorde det ordentligt (eller det så det ud for ham).、Jeg spurgte aldrig barnet direkte: ``Hvad skal du gøre?''。

Det er ikke nok bare at vise sig frem og sige: ``Sådan gør du det.''、han troede, at hemmeligheden ikke ville blive afsløret。Hvad kan jeg gøre、Det er anderledes end hvad man kan forklare folk.、han vidste instinktivt。ud over、Der er ingen måde, han ville fortælle mig en stor hemmelighed så let.、Jeg tænkte forud for tiden som en voksen.。

Til sidst、Drengen rev alle knapperne af, og hans fingre blødte.、Jeg smed den på jorden og trampede på den igen og igen.。Jeg vidste, at det ikke var knappens skyld.。

en pige så det。

Barnet var altid i stand til at knappe sig ordentligt.、Hvorfor jeg kan gøre det godt、Jeg har aldrig tænkt over det。Sikken en、Det var bare en normal ting for hende。

Til piger、Drengen virkede mærkeligt optaget af at lege med knapper.。Og da han endelig tramper på knappen、Jeg føler, at jeg er blevet trampet på、Jeg kunne ikke lade være med at skrige。

「ばか!」                                2013/8/1

 

肉を喰わない犬

肉を喰わない犬がいた

それは骨を喰う犬であるというより骨しか喰ったことのない犬である

本来犬は肉が大好きな動物である骨と肉を一緒に食べることはあっても肉を措いて骨だけ食べる犬はいない

この犬は貧しく肉を喰ったことがないのであるわずかに干からびた肉のこびりついた骨がこの犬の最大のごちそうであったかすかな肉の匂いと歯にこすれ唾液に溶けだした薄い肉の味のする骨がこの犬の大好物であった

時々はすこし多めに肉がこびりついていることもありそんな時犬は躍り上がって喜んだ「なんてうまい骨なんだ!今日はついてるぞ」普段は骨にすらありつけない犬は乾ききったパサパサの骨ですら見つけるたびにしゃぶるように惜しみながら喰うのだった

長い時間が過ぎたある日肉の塊が犬の目の前に落ちていた肉屋が紙に包んでくれた肉を袋に入れたおばあさんはその袋に穴があいているのに気がつかなかったのだ             「これは何だろう?随分うまそうなにおいがするが食べたことのないものだこんなものを食べて腹を壊したら大変だこの間も腐りかけた残飯を食べてひどい目にあったからな」

men、目の前の新鮮な肉からはとてもいい匂いがする犬は思わず叫んだ「ああっ!これが骨だったらなあ!」

犬は誘惑から逃れるように急いで走り去った

魚を喰わない猫がいたホウレン草が好きで、hvorfor、特にその赤い根の部分が大好きである奥さんが買ってきたまま台所に置いてあるまだビニールの袋に入ったままのホウレン草を見つけると喉を鳴らしながら顔をすり寄せ体をくねらせながらホウレン草の匂いを楽しむのだった

やがて鋭い爪で袋を破りホウレン草を引っ張り出す好物の赤い根を横に咥えながらシャリシャリと齧り始める

奥さまはホウレン草のおひたしが大好きである

efter lang tid、ちょっとお話を作ってみました         2011/5/9